tirsdag den 21. juli 2015

Staycation - og næsten gratis glæder...

Sommerferien bliver holdt i det lille gule i år...
Staycation med pool i haven og ture ud i det blå.

Det er okay - vi gad bare godt lidt mere solskin og varme.
Virkelig godt!

Viola og jeg har holdt fine-damers teselskab i vores dejlige gårdhave. 
Vi tog en tur i genneren efter smukt porcelæn (til ingen penge) og et smut i Tiger efter pastelfarvede sukkerkager og bolscher - og så fik den ellers ikke for lidt på "tøsehyggenærværskontoen".

Og det er lige præcis det, vi har brug for!






onsdag den 1. april 2015

Hej lille blog...

Nåmen... 

Så gik der alligevel længe før der kom lidt liv her igen... 
Det er ikke fordi lysten ikke har været der, men 2015 har altså bare ikke været det allermest fantastiske år indtil videre.

Det vil jeg ikke gå i detaljer med, blot se fremad og håbe der er lysere tider forude.

Og for lige at mane bekymringer i jorden er der ikke noget af det, der er sket her, som er sådan alvorligt alvorligt... Ikke noget med sygdom og død. Heldigvis!
Nogle gange sker der bare SÅ mange ikke så gode ting på alt for kort tid, som om nogen har jinxet verden. 
Det kender I nok godt? Eller - det håber jeg egentlig ikke I gør :)

Nok om det! 

For et stykke tid siden blev jeg spurgt, om jeg ville have en lille googiebag med schleichdyr og måske lave en film om dem. 
Det ville jeg rigtig gerne, for her i det lille gule er der faktisk TO ting, som i den grad hitter hos især den mindste og den største af mine børn. 
Vigga ELSKER at lave film - så meget at hun sammen med sin veninde har lavet en youtubekanal, hvor de uploader alle mesterværkerne. 
Miviandmovies hedder den - kig forbi, så bliver de så glade!

Sofus ELSKER dyr - bøger om dyr, kigge på dyr og ikke mindst så elsker han bare sine Schleichdyr. 
Ren winwin!







Måske har du også lyst til at lave en lille kreativ video med dyrene som hovedperson og få chancen for at vinde en schleichpakke til en værdi af 2000 kr plus et gavekort på 1500 til www.gavekort.dk ? 

Så skal du sende den til toptoynordicschleich@gmail.com!

Du kan læse om betingelsene for deltagelse lige HER.

Men skynd dig, konkurrencen slutter mandag den 20 april!


Dyrene er modtaget til test af Schleich - ord og billeder er mine egne!